Fejlfinding på el-installationer

EL-Plan er eksperten i fejlfinding på el-installationer

Når vi fejlfinder på dine el-installationer, tager vi udgangspunkt i en defekt, som kan give udslag i mange forskellige ting. Er det f.eks. lampen der ikke kan lyse, HPFI-afbryderen der kobler ud eller sikringen der springer? Uanset problemet, så finder vi løsningen – og retter det.
Vi har stor erfaring på fejlfinding på mange forskellige opgaver.

Fejl på el-installationer er vigtige at få styr på
Det kan få meget alvorlige konsekvenser hvis der opstår fejl på el-installationerne, såsom brand og seriøse personskader. Derfor er det vigtigt at få foretaget en fejlfinding på sine el-installationer.

Årsagerne til der opstår fejl er mangfoldige, og de kan opstå forskellige steder i el-systemet. Der er dog en række tegn og symptomer, som det er en god ide at reagere på. Du kan læse mere om årsagerne til el-installationerne fejler i artiklen fra Bolius, og du kan se hvilke opgaver el-installatøren udfører i den forbindelse.

Symptomer
Der findes en lang række symptomer på, at der er fejl i el-installationerne. Hvis fx ledninger, stikkontakter eller udtag er misfarvede og varme, så er det ofte et tegn på, at der er fejl et sted i el-installationerne. Et andet tegn på, at der er behov for en fejlfinding er, at sikringerne brænder hurtigt ud, selvom de er skiftet for nyligt. Endelig kan det være tegn på fejl, hvis man får elektrisk stød ved berøring med stikkontakter, ledninger og lignende. I alle tilfælde er det væsentligt at reagere hurtigt, da det kan få meget alvorlige konsekvenser, hvis el-installationerne i en bygning er fejlbehæftet.

Vi foretager professionel fejlfinding på dine el-installationer
Hvis du er stødt på nogle af ovennævnte symptomer, bør du reagere. Ring til os med det samme på 38 60 20 00 så vi kan give dig den rigtige rådgivning. Er du i tvivl så kontakt os for en sikkerheds skyld, og vi kan så tage en snak om hvor meget det haster at få foretaget en fejlfinding, eller om der ikke er grund til bekymring. Du kan også skrive til os via kontaktformularen, og vi vil så kontakte dig hurtigst muligt.